Fodbehandling og -pleje med arganolie

Fodpleje med arganolie

Der er nok ikke mange af os, der kan se os helt fri fra et eller andet problem med fødderne. Det kan være alt fra tør hud, hård hud, sprukne hæle, fodsved eller andre ting, der er forbundet med fødderne. Det gode er, at meget af det kan afhjælpes ganske enkelt ved brug af arganolie. Dette skyldes arganoliens unikke sammensætning af essentielle fedtsyrer, samt dens unikke indhold af vitaminer og antioxidanter.

Sprukne hæle og tør hud på fødderne
Der er mange, som kender til sprukne hæle, hvor huden bliver hård og tør. Revnede hæle opstår ved tryk på hælen fra vores kropsvægt, fra når vi går og står – huden har brug for at strække sig og spredes derfor. Kan hælen ikke strække sig, fordi huden er tør og usmidig, vil den revne. Ved at massere en smule arganolie ind i huden på hælene, kan du afhjælpe problemet helt eller delvist og forebygge at det sker igen.

Hvis du vil opnå en endnu bedre effekt, tager du dig først et fodbad og herefter masserer du olien ind på de udsatte områder på dine hæle og lader det absorbere. Et par dråber ren arganolie er mere end rigeligt.

Hvis du lider af tør hud på fødderne, er det blot at benytte olien på de udsatte områder, påfør et par dråber på det udsatte område og lad huden absorbere olien. Vent 5-10 minutter førend du tager strømper på igen. Du kan med fordel gøre dette om aftenen, inden sengetid.

Fodsved og sure tæer
Der er også mange, der oplever mindre fodsved ved brug af arganolie, fordi olien tilfører en masse fedtsyrer og vitaminer, som er godt og sundt for fødderne, der er indelukket det meste af dagen. Olien besidder dog også rensende egenskaber, som kan være med til at afhjælpe problemet med sure tæer og fodsved for mange. Det er dog vigtigt at fastslå, at arganolien ikke kan stoppe eller sænke produktionen af sved, men den kan derimod neutralisere de stoffer som der er i din sved, der lugter.

Fodsved opstår i langt de fleste tilfælde, fordi man glemmer at variere mellem flere par sko og dermed opstår der fugt i de sko man benytter. Samtidig er det de færreste der får luftet deres sko bare en gang imellem, som kan være med til drastisk at sænke lugten. Har du svamp eller andre fodlidelser, kan lugten også komme her fra. Uanset hvordan og hvorfor dine fødder lugter og sveder, kan arganolien være med til at sænke gener fra dette, ved at neutralisere den ubehagelige lugt.

Der er meget stor forskel på vores fødder og deres behov, der er også meget stor forskel på, hvor medtaget ens fødder er. Det er derfor også svært at sige, lige præcis hvor meget arganolie du skal bruge, men ofte vil et par dråber være nok. Smør dråberne ind imellem dine tæer og tag herefter dine sokker på, når olien er absorberet, hvilket sker meget hurtigt.

Hård hud på fødderne
Hvis du har store problemer og din hud er meget hård, kan du opnå en bedre effekt, hvis du kombinerer brugen af arganolien med et fodbad, hvor du efterfølgende smører fødderne og hælene godt ind i olie.

Hvis det er helt slemt, kan det være nødvendigt at du filer det absolut hårdeste hud af inden. Hvis der er alt for meget hård hud, kan olien nemlig ikke trænge ind, og dermed opnår du heller ikke den fulde effekt.

100% rene arganolier, du kan benytte til fodpleje

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *