Mest populære arganolier

Populære argan-shampooer

Argan olie

Argan olie er en eksklusiv olie til hud-, hår- og neglepleje, hvis unikke kosmetiske egenskaber og kvaliteter – og ikke mindst socioøkonomiske betydning for lokalbefolkningen i produktionsområdet – har givet den tilnavnet ”Marokkos Flydende Guld”. Oliens enestående høje indhold af essentielle fedtsyrer, såsom Omega 6 og Omega 9, og naturlige antioxidanter i form af bl.a. vitamin E og A, forsyner nemlig kroppen med alt, hvad den skal bruge for at pleje og reparere huden. Det er særligt oliens evne til at opstramme huden og til at fjerne og forebygge rynker og strækmærker der har gjort argan olien populær hos verdens dygtigste stylister og til fast inventar i de fleste Hollywood stjernes kosmetikskabe. Vil du vide mere? så klik her for at læse meget mere om olien og dens egenskaber.

Ansigts fugtighedspleje med arganolie

Gode grunde til at handle her på shoppen



Populære tilbudspakker

Hvad vores kunder siger

Pernille Sølund Hansen
Efter jeg har brugt produkterne fra Arganolieshop, har mit hår fået hidtil ukendt liv. Det filtrer ikke længere, det har fået glans og det føles som nyklippet hår – HVER dag.
Pernille Sølund Hansen Fra Trustpilot

Bettina Madselius
Jeg har haft problemer med ødelagt hår pga. for megen hårfarven og brug af glattejern samt medicin, men efter jeg er blevet introduceret til argan olie er mit hård begyndt at blomstre så småt op igen. For hver dag der går føles det sundere:)
Bettina Madselius Fra Trustpilot

Kimi Riis Madsen
Service og produktkvalitet højere end forventet. Jeg vil helhjertet anbefale alle at forsøge sig med produkterne tilbudt på siden.
Kimi Riis Madsen Fra Trustpilot

Om Argan Olie

Argan olie kaldes også for Marokkos flydende guld eller argan oil, og er en både dyr og eksklusiv olie der kan gøre underværker med din hud og dit hår. Olien er den afgørende ingrediens i en række af verdens fineste og bedste kosmetikprodukter, men bruges også i den kulinariske verden, f. eks som gourmeternes foretrukne salatolie. Forskningsresultater har oven i købet vist, at en daglig indtagelse af argan olie kan forebygge bestemte typer kræft, hjerte-kar-sygdomme og fedme.

Argan olien stammer fra Marokko, hvor den udvindes kommercielt ved at presse olie ud af kernerne på frugterne fra Argantræet (Argania Spinosa). Argantræet vokser i Marokkos ørken i den sydvestlige del af landet, hvor produktionen har fået stor økonomisk og social betydning for den fattige lokalbefolkning. Det kræver nemlig arbejdskraft – og masser af det – at producere argan olie. Den store efterspørgsel på de kostbare dråber har ført til oprettelserne af en række kvindekooperativer. Det giver de lokale kvinder en mulighed for at få en fast indtægt og en fantastisk chance for at stige i det sociale hierarki. Ifølge tal fra The Guardian er ikke færre end 2.2 millioner mennesker beskæftiget med produktionen af argan olie – og langt størstedelen af denne produktion foregår i kvindekooperativerne. Kvindekooperativerne støttes bl.a. af Social Development Agency (SDA), EU og UCFA (Union des Cooperatives des Femmes de l’Arganeraie), som er det største kvindekooperativ i landet.

Når man snakker naturressourcer o.l., har det historisk set været de store vestlige selskaber der har skummet fløden på bekostning af fattigere lande. Men helt anderledes forholder det sig med produktionen af argan olie. De beskæftigede kvinder i kooperativerne bruger nemlig deres indkomst til at uddanne sig selv og deres børn, hvorved de får større autonomi i et ellers meget mandsdomineret samfund. Man har desuden oplevet, at den store succes med kvindekooperativerne i argan olie produktionen har spredt sig til andre lande og afgrøder.
Du kan læse meget mere om argan olie under vores produkter eller ved at læse videre nedenfor. Du kan også se vores købsguide, der forklarer dig forskellene på vores argan olier.

Argan olie til håret

Det har tidligere været moderne med fedtet og overstylet hår, men tidens trend er helt anderledes: i dag handler det snarere om at få håret til at fremstå så sundt og naturligt som muligt. Nøgleordene er fylde, styrke og glans, og det skal for alt i verden ikke se ud som om, man har proppet alskens produkter i håret.

Hvis du ønsker at følge tidens trend med et flot, fyldigt og naturligt hår, kan det godt betale sig at investere i argan oil. I modsætning til mange billige shampooer og balsammer, der kan indeholde skadelige kemikalier o.l., er argan olie nemlig et naturprodukt som indeholder 100 % naturlige råvarer. Olien er desuden ekstremt rig på en række essentielle fedtsyrer og har i overflod af vitamin E, som er en kraftig antioxidant. Det høje indhold af fedtsyrer og vitamin E giver kroppen alle de forudsætninger og byggesten, den har brug for, når den skal pleje, reparere og genskabe hår og hovedbund. Olien vil desuden forøge hårets fleksibilitet, reparere knækkede og spaltede hårstrå og forebygge tørhed, skæl og svamp i hovedbunden. Der er kort sagt ingen grund til at opgive håbet, hvis du har ødelagt dit hår af den ene eller den anden grund. Argan olien kan i de fleste tilfælde give dig dit flotte og fyldige hår tilbage.

Inden for hårstylingsprodukter gør man sig meget i blandingsprodukter, hvor indholdet af ren argan olie kan variere. I sådanne produkter bruger man typisk silikone der er rigtig godt til at blødgøre håret. På den måde kan man holde prisen nede uden at gå på kompromis med den gode effekt. Man skal dog naturligvis holde in mente, at argan oliens mange gode egenskaber formindskes, jo lavere koncentration er i produktet. Hvis du køber et produkt med det formål at udnytte argan oliens gode egenskaber til at genoprette ødelagt hår e.l., er det derfor vigtigt, at du køber ren argan olie og ikke et blandingsprodukt.

Det er vigtigt at pointere, at argan olie er et luksusprodukt, og prisen er naturligvis derefter. Olien er derfor oplagt som gave til specielle lejligheder, eller hvis man er typen der kun ønsker det bedste af det bedste.

Gå til hårprodukter med argan olie, klik her.

Argan Olie til huden

Argan olie er bedst kendt som hudplejeprodukt – og med god grund!
Argan olie fungerer til alle hudtyper og har helt unikke egenskaber der gør den eminent i både kosmetisk og medicinsk sammenhæng. Oliens store indhold af essentielle omega-fedtsyrer gør den nemlig til lidt af en mirakelkur for personer med uren, tør eller sprukken hud og samtidig særdeles velegnet til at kurere brandsår, forbrændinger o.l. Kroppen bruger nemlig løs af fedtsyrerne, når den plejer, reparerer og opfrisker huden, og argan olien sørger for, at kroppen har rigeligt at tage af. Efter brug vil man hurtigt opleve at få en smukkere og renere hud med en eksotisk mørk glød.

Olien er særligt kendt for sin opstrammende effekt og sælges derfor tit og ofte som anti-age-olie der skal give en smukkere og yngre hud. Det er oliens høje indhold af naturlige antioxidanter, f. eks i form af vitamin E, der giver den opstrammende virkning. Antioxidanterne er nemlig utrolig vigtige for krop og hud, fordi de binder de skadelige frie radikaler. Frie radikaler er kemisk ustabile molekyler der kobler sig på andre stoffer for at blive stabile. I processen oxiderer – ødelægger – de andre stoffer, hvilket kan forårsage celleforandringer o.l. i kroppen og særligt i hudens celler. De frie radikaler kan bl.a. give rynker ved at angribe stabile hudceller og forårsage en forkert binding mellem collagen og elastin. I værste tilfælde kan ”angrebene” også være kræftfremkaldende. Antioxidanterne stopper imidlertid de frie radikaler, fordi de fungerer som afløsere for andre kemiske stoffer. Dét er grunden til, at antioxidanterne er så værdifulde som anti-rynke-creme, men faktisk tyder nye amerikanske studier på, at antioxidanterne i argan olie også beskytter og virker mod visse typer af kræft, f. eks prostata-kræft. Der er dog ingen klare beviser for dette endnu.

Argan olie bliver markedsført som et af de mest effektive produkter til effektiv (og naturlig) bekæmpelse af rynker og strækmærker. Forskningsresultater peger faktisk på, at gravide kan reducere strækmærker, hvis de benytter olien under deres graviditet. Det er kort sagt ikke blot varm luft, du læser her. Argan olie er også ganske effektiv til at neutralisere de ildelugtende stoffer i sved.

Det bliver desuden mere og mere udbredt at bruge argan oil som aftersun-creme, fordi den er så effektiv mod solskoldninger og forbrændinger. Argan olie indeholder nemlig langt flere essentielle fedtstoffer, som kroppen har akut brug for efter en solskoldning eller en forbrænding, end eksempelvis Aloe Vera. Argan olie er kort sagt et helt unikt hudplejeprodukt, fordi man både får fantastisk pleje af huden OG stor beskyttelse.

Gå til hudprodukter med argan olie, klik her.

Kosmetiske egenskaber

Argan olie er en 100 % naturlig olie der bliver presset ud af kernerne fra argantræets frugter. Olien har en lang række biologisk betingede fordele, f. eks højt naturligt indhold af sunde fedtstoffer og antioxidanter, der gør den uovertruffen i kosmetisk sammenhæng. De marokkanske kvinder har kendt til argan oliens fordele i mange århundreder, men det er først inden for de seneste fem år, at resten af verden har fået øjnene op for dens fantastiske kosmetiske egenskaber.

Argan oliens fantastiske egenskaber som skønhedsolie er blevet bevist om og om igen af flere uafhængige forskningsundersøgelser. En stor fordel ved olien er f. eks, at den kan bruges i såvel ansigtet som på resten af kroppen, hvor den effektivt strammer op og efterlader huden glat, ren og smuk og med en mørk glød. Tit og ofte bruges olien også som hårplejemiddel, hvor dens egenskaber effektivt kan bruges til at reparere ødelagt hår og til at genskabe et flot, naturligt og fyldigt hår.

Det er det høje naturlige indhold af fedtsyrer der gør olien ekstremt velegnet til folk med tør eller aldrende hud. Indholdet af naturlige antioxidanter forebygger desuden rynker og visse tilfælde af kræft. Antioxidanterne og vitamin E er nemlig afgørende brikker i kroppens cellefornyelse, hvor de bl.a. arbejder aktivt mod de skadelige frie radikaler der kan være både kræftfremkaldende og give rynker.

Argantræet

Argantræet, der bærer det smukke navn Argania Spinosa, finder man i det sydvestlige Marokkos ørkenlandskaber, hvor det har tilpasset sig de svære og barske ørkenudfordringer gennem millioner af år. Træet har f. eks ekstremt dybe rødder, så den kan nå ned til vandet, og det har udviklet en helt unik evne til at gå i en form for dvaletilstand i slemme tørkeperioder.

Argantræet, der engang dækkede hele Nordafrika, er i dag en værdifuld naturskat i Marokko og en meget truet træart der er kommet under beskyttelse af UNESCO. Træet er nemlig kilde til mad og livsnødvendig skygge for ørkenens dyr og mennesker, og dets dybe rødder beskytter området mod ørkendannelse og erosion.

Det er i høj grad produktionen af argan olie der har beskyttet træerne fra total udryddelse. Produktionen af olie er nemlig så vigtig for verdens kosmetikmarked og lokalbefolkningen i Marokko i dag, at man har omfattende plantningsprogrammer der skal sikre træsortens overlevelse og den fortsatte olieproduktion.

Produktion

Argantræets frugter er på størrelse med en nød og oftest ovale eller runde i form. Frugten har en masse ydre lag, som man skal igennem for at komme ind til det det virkelige indhold. Det yderste lag er en tyk skal, som man skal ind under for at komme ind til den bløde del af frugten. Piller man det bløde frugtlagt af, kommer man ind til nødden, der vejer ca. en fjerdel af frugtens samlede vægt og består af en meget hård skal. Den hårde skal dækker over det virkelige guld: inde i nødden finder man nemlig 1-3 kerner, som man presser for at udtrække argan olien.

Udtrækningen er det vigtigste og sværeste skridt i produktionen af argan olien. Frugten skal nemlig først tørres fuldstændig under åbne luftlag, hvis man skal udvinde olien fra kernerne. Herefter kan man begynde at fjerne det bløde frugtlag omkring nødden. Efterfølgende knækker man nødden for at udvinde argankernerne. Denne proces klares med håndkraft, hvilket er en af grundene til, at argan olie er så dyrt at producere. Man har tidligere forsøgt at automatisere processen for at holde omkostningerne nede – dog uden held.

Hvis argan olien skal bruges til madlavning, bliver den efterfølgende ristet – det gør den ikke, hvis den skal bruges til kosmetiske formål. Efter ristningen får olien nemlig en meget nøddeagtig lugt, som man ikke umiddelbart forbinder med dejlig parfume. Til sidst presses de afkølede argankerner til ufiltreret argan olie, hvorefter man lader olien hvile i nogle uger. I nogle tilfælde filtrerer man olien flere gang for at øge renheden, men det gælder mest for olie til madlavningsbrug.

Ren argan olie

Der findes en lang række blandingsprodukter på markedet der har varierende mængder af ren argan olie. Blandingsprodukterne kan sagtens være udmærkede og oven i købet give blødere hår end den helt ren argan olie, fordi de oftest har store mængder silikone. Rigtig mange vælger derfor at bruge blandingsprodukter med argan olie til håret i stedet for ren argan olie, eftersom det er billigere. Fidussen ved ren argan olie er imidlertid, at det kan bruges som universalmiddel til pleje og behandling af ansigt, krop, hår og negle. I vores shop finder du også blandingsprodukter der kan bruges til både hår og hud – dog ikke i ansigtet.

Ren argan olie er gylden i farven og kan indeholde en smule bundfald, hvilket er helt normalt. Bundfaldet ses som en let tåge i flasken, hvis den ikke har været brugt i længere tid. Dette er et tegn på, at argan olien er nænsomt filtreret. Hvis olien er mere gennemsigtig og klar, skyldes det, at den er blevet filtreret flere gange og hårdere. Det er imidlertid en fordel at få fingrene i nænsomt filtreret argan olie, da olien mister nogle af sine bedste egenskaber, når den filtreres.

Gå til vores rene bio argan olie, klik her.

Ren argan olie kaldes Argan Oil, hvilket egentlig bare er oliens engelske navn. Argan Oil har en speciel duft, som minder lidt om olivenolie, men med en sødere aroma. Oliens duft kan imidlertid variere, da den påvirkes af den jord, træet er vokset i, varmen og den generelle luftfugtighed i det område, hvor den er høstet. Det er ikke alle der bryder sig om den relativt neutrale duft af ren argan olie, men de positive egenskaber ved olien overstiger så klart den lidet parfumelignende duft.

Vores produkter

I vores produkter finder du meget høje koncentrationer af argan olie uden nogle som helst former for parabener eller andre skadelige tilsætningsstoffer, som man ellers finder i mange kosmetiskprodukter. Vores produkter har altid argan olie som det aktive stof i sig selv, men vi sælger dog også produkter der indeholder ikke-skadelige tilsætningsstoffer etc. Disse er dog tydeligt markeret.
Vi anbefaler bl.a. vores hårplejeserie fra Arganmidas – den har en uovertruffen duft, som ingen andre produkter byder på!